Stemmesession 90 min.: Stemmen som forløser

Hvor godt kender du egentlig din stemme?

Taler du med troværdighed og selvtillid?

Trækker du vejret dybt nok, og er stemmen forbundet med din krop?

Har du en sund balance mellem det maskuline og feminine?

Jeg tilbyder nu stemmetræning ud fra min videreuddannelse hos Nadine George, Voice Studio International, og mangeårige erfaring som musicalskuespiller og formidler.

Frigør dit potentiale

Min store passion ligger I arbejdet med stemmen og frigørelsen af det enorme potentiale, vi alle rummer, men sjældent udnytter til fulde. 

I vores lille andedam er vi alt for dygtige til at dæmpe stemmen og holde os tilbage fra at tale fra hjertet. Kan det have en sammenhæng med den stigende frustration, der kommer til udtryk – i værste fald som “vejvrede” og krængen had ud på sociale medier? Det stigende pres som mange oplever? At vi holder på for meget og ikke giver det udtryk?

Det er en del af janteloven, at vi helst ikke skal brede vingerne for meget ud og buldre alt for højt. 

At det ligefrem er den største angst for de fleste mennesker at tale for en forsamling, siger jo alt om, at her er der altså et område med stor mulighed for personlig vækst!

Forløsning af følelser

Jeg har i arbejdet med stemmen set – og mærket på egen krop – hvordan indestængte følelser som vrede og sorg bliver forvandlet i forløsningen. Vi er nødt til at kunne være med alt det mørke og grumme, hvis vi skal kunne gøre os frie af det. Ellers bliver det siddende i systemet, og rygsækken bliver tungere og tungere, med risiko for fysisk og psykisk sygdom som en naturlig følgevirkning.

Da jeg opdagede Nadine George’s teknik, åbnede min verden sig på flere planer, fordi her er en måde at arbejde med krop og stemme på, som er livsforandrende. Jeg har set kæmpe transformationer og oplevet dem selv.

Vi arbejder med:

  • Dyb vejrtrækning
  • At gå fra hovedets til kroppens intelligens
  • Lange, sungne toner gennem hele stemmens register
  • 4 stemmekvaliteter: høj og dyb hhv. maskulin og feminin
  • Talt tekst, som åbner stemmens kraft og styrke

Alt dette kan du bruge i dit arbejde og i det hele taget, når du tager ordet og udtrykker dig. At kende sine styrker og samtidig være bevidst om og arbejde med sine svagheder kræver mod og bygger selvaccept, selvværd og selvtillid.

Du lærer:

  • din stemmes omfang at kende
  • hvor din stemme er fri og hvor den evt. blokerer
  • om de maskuline og feminine stemmekvaliteter
  • hvad det vil sige at trække vejret dybt og støtte din stemme
  • at tale en tekst med stemmen funderet i kroppen

Varighed: 1 1/2 time 

Pris: 860,- 

Pakke à 3 sessioner: 2.300,-

Sted: Hellerup

Én session giver dig nyt indblik i din stemme og en analyse af dens omfang. Du lærer desuden enkle øvelser, du selv kan lave.

Opfølgende sessioner vil bygge videre på din indsigt og træne de områder, du har mest brug for samt tilpasning af øvelser til egen brug.

Ligeså givende og effektfuldt det er, ligeså grænseoverskridende kan det føles at arbejde med sin stemme. Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt rum, hvor vi går frem i det tempo, som du er parat til. Små skridt kan skabe stor forandring. Jeg har selv gået (og går) vejen…

Kontakt mig for yderligere oplysninger og booking af tid:

mail@isabellakragerup.dk  eller  mobil 40 45 25 35

Mere om min sangundervisning HER!

Læs om min baggrund HER!

Og om stemme-workshop HER!

Isabella Kragerup
Facebookmail

Del dette med andre

Skriv En Kommentar